Werbung



New Energy Husum fokuserer på det private forbrug af vedvarende energi, elektromobilitet og økologisk byggeri

Flensburg Szene

(CIS-intern) – Den 10. udgave af den tyske messe New Energy Husum stiller skarpt på en energiomstilling, der går nedefra og op. Fra den 20. til den 23. marts 2014 fokuserer messen og rammeprogrammet i den nordfrisiske by på det private forbrug af vedvarende energi, alternativ mobilitet med elbiler samt energieffektivt og økologisk byggeri. “New Energy Husum” præsenterer fagfolk og privatpersoner for hele paletten af teknologier og produkter til omsætning af en helhedsbaseret energiomstilling, der starter nedefra”, forklarer Peter Becker, direktør for Messe Husum & Congress.

Foto: Mario De Mattia

300 udstillere og ca. 15.000 besøgende
Messe Husum & Congress forventer igen 300 udstillere fra 15 lande, som præsenterer deres nye produkter og succesrige modeller i fire messehaller fordelt på 16.000 m². Spektret dækker alt fra biogas, kraftvarmeanlæg, brændselsceller, energilagring, jordvarme og pillefyr til små vindmøller, solcelleanlæg og solvarmeanlæg. I en særudstilling, som suppleres af foredrag om energieffektivt og økologisk byggeri og sanering, trakterer udstillerne med en enkel og praksisbetonet fremvisning af passivhuse, lavenergihuse og nulenergihuse samt andre økologiske bygnings- og moderniseringskoncepter. Præsentationerne og standene med produkter om alternativ mobilitet bliver desuden suppleret af en teststrækning på det udendørs område. Her kan de besøgende afprøve de nyeste modeller fra bilproducenterne på en kørebane.

Arrangørerne regner med ca. 15.000 besøgende i 2014 – heriblandt både fagfolk og privatpersoner fra ind- og udland. Sideløbende med udstillingen kan messens gæster glæde sig over et omfattende program på tysk, dansk og engelsk. Kongressen byder på arrangementer for alle gæster. For fagfolk kan nævnes verdenstopmødet for den internationale småvindmølle-industri “World Summit for Small Wind” samt et energilageringsforum. For private vil der i 2014 for første gang være forummer til temaerne ”små vindmøller” og ”borgerdeltagelse ved finansiering af el-systemet.” Håndværksfaget er en vigtig drivkraft for energiomstillingen. Derfor tilbyder vi også særlige workshops for håndværkere på den næste New Energy Husum messe”, tilføjer Becker.

Om New Energy Husum
I de seneste år har New Energy Husum etableret sig som en af de mest betydningsfulde messer inden for vedvarende energi. Siden 2002 har messen dannet ramme for fremvisning af den decentrale energiproduktion på grundlag af alle former for vedvarende energi. Emnerne og teknikkerne omfatter alt fra små vindmøller (op til 100 kW), biogas, fast biomasse (træpiller, brænde og flis til varmeanlæg), solvarme, solceller, elektromobilitet til geotermisk energi tæt på jordoverfladen, energilagring, energieffektive bygninger og drift af små kraftvarmeanlæg. Fra den 20. til den 23. marts 2014 mødes eksperter og førende producenter igen i den nordfrisiske by Husum for at sætte kursen for innovationer på et marked, der er under rivende udvikling.

PM: Messe Husum & Congress

Klasse statt Masse! Tragen Sie jetzt Ihre Firma, Location oder Verein im besten Flensburg von A-Z ein, das wir je bieten konnten. Profitieren auch Sie von der Beliebtheit von Flensburg-Szene und den täglich bis zu 2.000 Besuchern. OHNE jährliche Folgekosten und wirklich günstig mit zukunftsweisenden Features! Flensburg von A-Z 2.0

Schreibe einen Kommentar

Next Post

FH Flensburg - Maritimer Wettkampf um die besten Köpfe Deutschlands

(CIS-intern) – Es geht um nicht weniger als die besten akademischen Köpfe Deutschland. Beim maritimen Wettbewerb „Students meet Industry“ haben Universitäten und Hochschulen aus Berlin, Bremen, Duisburg, Hamburg, Rostock, Kiel und Flensburg die besten Abschlussarbeiten aus den maritimen Studiengängen zur Prämierung ausgeschrieben und vorgeschlagen. Die diesjährige Prämierung findet ganztägig am […]